Hold beskrivelser og -instruktører

Se kontaktoplysninger på holdlederne under:   Fitness & Dans / Hold og træner.

Mandagshold

HipHop/Funk (10-12 årige)

HipHop/Funk (kl. 17.30-18.30) – Den nye multisal.

Er du vild med at danse foran spejlet? Og kan du ikke sidde stille, når der sættes musik på? Til hiphop/funk sætter vi gang i festen.

Der vil blive arbejdet med koreografier, attitude og styrketræning. På Hiphop/funk er der plads til alle – både nybegyndere og øvede. Det handler om, at vi skal have det sjovt sammen og lave nogle fede dancemoves :-)

Mette, Holdleder

Keep-Fit Styrketræning

Keep-Fit Styrketræning (kl. 18.40-19.25) – Den nye multisal.

Holdet er for dig der har lyst til at få pulsen op, strammet op på muskler i hele kroppen til frisk musik der i hvert tilfælde gør instruktøren glad :-)

Timen består af god opvarmning. Pulstræning i form af step, hop, lidt boksning og spark. I styrketræningen bruger vi lidt redskaber i form af elastikker eller håndvægte, men mest bruger vi vores egen kropsvægt. Vi slutter selvfølgelig timen af med en god udstrækning.

Glæder mig til at se alle til en sjov og svedig time :-)

Lotte, Holdleder

.

Tirsdagshold

Circle Workout

Circle Workout (Kl. 19.45-20.30) – Den nye multisal.

Vi arbejder med hele kroppen, nogle gange vil nogle dele af kroppen få mere fokus end andre. Målet er at forbedre vores fysik, styrke og kondition gennem forskellige øvelser, som udfordrer vores udholdenhed, får pulsen op og giver os sved på panden :-)

Øvelserne foregår ofte ved egen krops-vægt, men vi supplerer med andet udstyr såsom body bars, vægte og elastikker. Træningerne vil bestå af et miks af forskellige trænings elementer: Cirkel træning, Tabata, HIIT, EMOM (every minute on the minute) m.fl.

Medbring indendørs sko, drikkedunk og gerne et håndklæde.

Glæder mig til at se jer :-)

Pernille, Holdleder

.

Onsdagshold

Zumba

Zumba (kl. 17.00-18.00) – Den nye multisal.

Så er det igen tid til Zumbaaaaa.

Vi danser og bevæger os til ”typisk zumbamusik” og både nye og gamle pop-sange, som du sikkert kender og kan synge med på!

Vi får pulsen op, sved på panden og et kæmpe smil på læben.
Alle kan være med. Det gælder bare om at komme af sted og gøre træningen til en fest.

Mød op iført behageligt træningstøj og et par gode sko (det er vigtigt, at de kan glide let på gulvet, så du ikke ødelægger dine led) … og husk drikkedunk og det gode humør :-)

Følg FB gruppen “Zumba med Tina Hausmann”

Tina, Holdleder

Tina

.

Torsdagshold

Keep-Fit Styrketræning

Keep-Fit Styrketræning (kl. 18.15-19.00) – Den nye multisal.

Holdet er for dig der har lyst til at få pulsen op, strammet op på muskler i hele kroppen til frisk musik der i hvert tilfælde gør instruktøren glad :-)

Timen består af god opvarmning. Pulstræning i form af step, hop, lidt boksning og spark. I styrketræningen bruger vi lidt redskaber i form af elastikker eller håndvægte, men mest bruger vi vores egen kropsvægt. Vi slutter selvfølgelig timen af med en god udstrækning.

Glæder mig til at se alle til en sjov og svedig time :-)

Lotte, Holdleder

.

Fitness & Dans hører under Gymnastik udvalget